top of page

BIOGRAFI

Julius Ditlevsen (1984) startede med at spille tværfløjte som 10årig hos barokfløjtenisten Irene Spranger. Kærligheden til musikken var der med det samme, og et livslangt projekt var startet. Som 17årig var han solist med Hvidovre Symfoniorkester og som 20årig blev han optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Toke Lund Christiansen. Ved siden af hans studier i københavn har han løbende taget timer hos Vincent Lucas, solofløjtenist i Orchestre de Paris og underviser ved konservatoriet i Paris.

 

Julius er freelancemusiker i det danske musikliv, både som kammer- og orkestermusiker, og hans repertoire spænder over alt fra klassisk musik til balkan og eksperimenterende musik. Han er fast assistent siden 2012 ved Den Kongelige Livgardes Musikkorps og spiller i flere konstellationer herunder guitar/fløjteduoen Tvelys, balkanbandet Supertrabant og det nyopstartede projekt AGENDA:FLAUTA

 

Eksperimenter og udforskningen af tværfløjtens grænser er i fokus i Julius virke, og han er en bred musiker der arbejder på tværs af genrer. Udover tværfløjte mestrer Julius også piccolo og altfløjte, hvilket han især anvender i hans arbejde med den nye klassiske kompositionsmusik. Med akkordeonist Yngvild Vivja Haaland Ruud har han optrådt både i 2016 og 2012 på Sonicfestivalen, der fokuserer på værker der inkluderer elektroniske elementer. Julius arbejder med den nyeste generation af nordiske komponister, og han har uropført utallige kompositioner af unge komponister fra alle de skandinaviske lande.

 

Formidling af klassisk musik til børn og unge står Julius hjerte nært. Han har skabt flerekoncertkoncepter med historiefortælling, hvor børnene inddrages i den klassiske musik gennem leg og fantasi.

bottom of page